Zumba

Kombineret dans, fitness og kredsløbstræning


Zumba fitness

Zumba fitness er en kombination af dans, fitness og kredsløbstræning. Musikken er overvejende latinamerikansk, krydret med eksotiske rytmer fra resten af verden og aktuelle hits. Energien er høj, dansetrinnene er bygget op om det enkelte musiknummer, hvilket gør timen varieret og sjov. Det kræver ingen forkundskaber at være med til Zumba Fitness, vi starter med opvarmning og slutter af med at få pulsen ned til lidt roligere takter.
Alle kan være med, men har du problemer med knæ og ryg, anbefales det, at du går til Zumba Gold i stedet.
Vores instruktører er alle certificerede ZIN-instruktører.

Zumba gold/gold toning

Lige som Zumba Fitness bruges der i Zumba Gold + Zumba Toning overvejende latinamerikansk musik, som koreografien er bygget op omkring. Træningen foregår i et roligere tempo uden hop og pludselige drejninger. Ved ca. halvdelen af sangene bruger vi tillige vægte (toning sticks), der gør, at fedtforbrændingen rigtig sættes i gang! Medbring selv vægte på 500 gram eller toning sticks (alternativt kan du bruge to halvliters flasker fyldt med vand).
Vores instruktør er certificeret i Zumba Gold og Zumba Gold Toning.

Varighed

60 minutter